I satireprogrammet Verdens Klogeste Land tager komiker Jesper Juhl og journalist Kristoffer Eriksen temperaturen på de vigtigste begivenheder i dansk politik og i samfundet i øvrigt. Der bliver givet lidt, taget lidt, og svirpet godt til, så lyt med hvis du trænger til at få afløb for de frustrationer der opstår, når man bor i verdens klogeste land.
Jesper Juhl er komiker og manuskriptforfatter. Kristoffer Eriksen er journalist med en fortid på bl.a. Radio 24syv, Ekstra Bladet og Frihedsbrevet. Sammen har de to lavet det populære satireprogram Absurdistan på DR3, og efter 10 år er de endelig genforenet.
Følg Verdens Klogeste Land og lyt til nye episoder hver torsdag og søndag.
Følg @kristoffereriksen og @jesperjuhlen på Instagram.
Værter: Kristoffer Eriksen & Jesper Juhl
Producer: Jakob Ranum
Redaktør: Kristoffer Eriksen
Musik: Mads Brinch
Mette, Troels og Lars havde håbet på en hyggelig quizaften i Kødbyen, men endte med at blive kaldt barnemordere af demonstranter. Samtidig har Inger Støjberg fyret sig selv af til CO2-rally, hvor hun har forsøgt at få folket til at sætte ulovlige streamers op i bagruden. Spørgsmålet er om det er en vindersag for Danmarks nye pøbeldronning, eller om hun er på vej tilbage i fodlænke.
Jesper og Kristoffer diskuterer også sidste uges kontroversielle racismedom, hvor en 28-årig mand er blevet dømt for at have en hjemmeside med racistiske vittigheder på. Det har fået komikeren Brian Mørk til at lancere et show kun med racistiske vittigheder - et show han markedsfører med undertitlen: “Et show Brian Mørk virkelig ikke har lyst til at lave”.
Værter: Kristoffer Eriksen og Jesper Juhl
@kristoffereriksen @jesperjuhlen
Producer: Jakob Ranum
Musik: Mads Brinch
See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.