Dagbogen kan være en makker i kriser, et anker i tiden, en hukommelse, en fortrolig ven, et sted at finde sit sprog og sig selv. I Dagbogsradio hiver vi dagbogen op af skuffen og giver den al den lovprisning, vi synes, den fortjener. Og vi tager den dødsensalvorligt, for hvem ved, måske kan den ændre verden…
Din vært er Julie Thalund. Hun skulle blive 30, før hun selv knækkede koden til dagbogsskrivningen. En erfaring hun undervejs deler ud af. I hvert afsnit læser hun og en gæst op af deres dagbøger, og sammen undersøger de dagbogens nærmest grænseløse potentiale. Og til sidst i programmet skal de i Dagbogsskole, hvor du også kan skrive med. Velkommen til Dagbogsradio!
Dagbogsradio er lavet af Dagbogsskolen i samarbejde med Podimo
Find Dagbogsskolen på Instagram: @dagbogsskolen og www.dagbogsskolen.dk
“Emma” har levet i et voldeligt parforhold. Hun har boet på krisecenter med sit barn, og hun har måttet politianmelde sin ekskæreste, fordi han blandt andet overvågede hende. Måske han også læste i hendes dagbøger. Dagbogen har for Emma været afgørende for at forstå, hvad det var, der skete med hende i den periode, hvor hun levede i et voldeligt forhold. Den har hjulpet hendes hukommelse, og den indgår sågar som bevismateriale i efterforskningen af sagen. Emma fortæller om, hvordan dagbogen og hun selv ændrede form undervejs i forløbet, og hvordan hun genfinder sig selv gennem skriften. I denne episode læser både Emma og Julie op fra dagbog, der viser, hvor langt væk fra sig selv man kan komme, når man lever i et psykisk voldeligt forhold.
Dagens øvelse i Dagbogsskolen er inspireret af forfatteren Joe Brainard.
Dagbogshittet “Ting mænd har sagt til mig” er lavet Camilla Bang aka Tigermor og Julie Thalund.
Dagbogsradio er lavet af Dagbogsskolen i samarbejde med Podimo.
Find Dagbogsskolen på Instagram: @dagbogsskolen og www.dagbogsskolen.dk
Vært: Julie Thalund
Gæst: “Emma” (optræder anonymt)
Skolelærer: Nadja Kaspersen
Producer: Liv Knapp
Musik: Camilla Bang
Redaktør: Julie Thing
See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.